Besøger man Vasernes ellesump på en varm og fugtig sommerdag, kan man godt få fornemmelsen af, at man befinder sig i en tropisk mangroveskov: Et næsten ufremkommeligt vildnis af væltede træer og elletrunter dækket med mos og bregner, bobler af sumpgas i det mørke vand, en konstant summen af stikkende insekter og fuglesang fra ellesumpens dyb.

Efter danske forhold er ellesumpen i Vaserne både enorm og enestående. Tidligere var ellesumpskove mere almindelige i Danmark, men rydninger og dræninger har betydet, at man nu ofte kun ser de hårdføre elletræer vokse i smalle bælter langs søer og vandløb.

Siden 1940erne har ellesumpen ved Vaserne dog stort set fået lov til at passe sig selv, og mange af træerne har nu en alder, som gør, at de er særligt interessante for hulerugende fugle som spætter og mejser.

Om vinteren trækker ellesumpen også mange fugle til. Grøn- og gråsisken ses ofte i elletræets yderste grene på jagt efter ellekoglernes frø. I kolde vintre, hvor Furesø fryser til is, kan man opleve vandriksen forlade rørskovens skjul og søge føde helt tæt på stierne.

Vasernes darling
En art tiltrækker sig særligt stor opmærksomhed blandt fuglekiggere og fotografer. Det er den lille flagspætte, som i en længere årrække har ynglet med flere par.

Til stor glæde for de mange besøgende sker det ofte, at de små spætter vælger et af de gamle træer tæt på stierne som deres redetræ.

Uden for yngletiden kan lille flagspætte, som ikke er meget større end en spurv, være svær at opdage, da den ikke gør meget væsen af sig. Men sidst på vinteren høres ofte spættens hidsige trommen og vidtlydende kald, og så er det ”bare” at gå efter lyden.

Også en af verdens største spætter, sortspætten, der er på størrelse med en allike, er jævnligt på besøg i Vaserne.

Spændende tørvegrave
Under de to verdenskrige blev der gravet tørv i Vaserne og i de vandhuller og søer, som opstod efter tørvegravningens ophør, har der indfundet sig et spændende dyreog planteliv med arter som bl.a. lysskivevandkalv og stor kærguldsmed, der både er sjældne og beskyttet af EU-habitatdirektivet.

I flere af tørvegravene lever også stor rovedderkop, dolomedes, som er vores største edderkop. Edderkoppen er i stand til at fange fisk, der vejer 4-5 gange så meget som den selv. Når edderkoppen er på jagt, sidder den ved søbredden med de forreste ben på vandet. De fine hår på edderkoppens ben kan mærke selv små vibrationer på eller under vandoverfladen, og på den måde kan den lynhurtigt gribe en lille fisk lige under vandoverfladen eller et insekt, som er nødlandet på vandet.

Bjørnekloens endeligt
Da Fugleværnsfonden i 1999 startede den frivillige arbejdsgruppe i Vaserne, var store områder dækket af tætte bevoksninger af kæmpebjørneklo. Arbejdsgruppen dannede hurtigt en ”bjørnebande”, og i mange år mødtes gruppen fast et par gange om ugen for at bekæmpe den invasive plante.

Arbejdsgruppen har i alle årene haft god hjælp af får, køer og heste i kampen, og man skal nu lede længe, hvis man skal finde en kæmpebjørneklo. Arbejdsgruppen kan nu i stedet koncentrere sig om andre plejeopgaver og fugleregistreringer og overlade det sidste arbejde til kvæget og den lille flok vilde Exmoor ponyer, som i starten af 2021 er blevet sat ud i området.

Naturrummet i Vaserne
Vaserne byder på rige muligheder for at tage på opdagelsesrejse i det små og nære. Udgangspunktet for ekspeditionerne i Vasernes bynære natur er Fugleværnsfondens naturrum, som ligger i Vasernes nordøstlige hjørne. Her er også et bålhus og en udstilling. som fortæller om Vasernes historie og natur. Et fint stisystem fører igennem området, og der er desuden både et fantastisk fugleskjul ved Olsens Sø og et stort fugletårn ved Furesøens bred. God tur!