Fuglene i vinterkulden

Fryser fuglene ikke, nu hvor det er så koldt udenfor? To af vores mindste arter, gærdesmutten og fuglekongen, har begge en kropsvægt under 10 gram, så det kan være næsten ubegribeligt, at de kan klare sig igennem kuldeperioder som denne. Men fugle er generelt gode til at holde varmen.

Mange arter er trukket sydpå for vinteren, men vi har stadig en hel del i Danmark, som enten er standfugle eller kommer på vintervisit længere nordfra. To af vores mindste arter, gærdesmutten og fuglekongen er eksempler på dette. Begge har en kropsvægt under 10 gram, så det kan være næsten ubegribeligt, at de kan klare sig igennem kuldeperioder som denne.

Der er også en større del af bestanden, der dør i kolde vintre, og for en art som gærdesmutten, kan sådanne vintre give et hug i ynglestanden, som tager et par år at komme sig over. Især is- og snedække kan give problemer, fordi det bliver svært at dække væskebehovet og at finde frem til insekter og edderkoppers vintergemmesteder.

Fugle er generelt gode til at holde varmen

For det første er fjer en rigtig god opfindelse, som både giver isolation i form af dun inderst og vind- og vandtæthed i form af dækfjer yderst.

En anden tilpasning til at modstå kulden ser man, når ænder, gæs og svaner hviler sig på isdækkede søer. De har øjensynligt ingen problemer med at stå i timevis på isen. Det skyldes, at der for det første ikke er særlig meget levende væv i fødderne. For det andet benytter de sig af modstrømsprincippet, hvor blodkarrene der fører blodet hhv. ind og ud af kroppen ligger tæt op ad hinanden og på den måde udveksler varmen meget effektivt.

En tredje tilpasning, som blandt andet gærdesmutten og fuglekongen benytter sig af, er fælles overnatning og holder på den måde på varmen. Gærdesmutter bruger ofte fuglekasser til fælles overnatning og rekorden er 61 overnattende i samme kasse i England i vinteren 1969. Det er hannen i territoriet, der er primus motor for den fælles overnatning, og han forsøger primært at have hunner som overnattende gæster. Hunner, som senere kan blive ynglepartnere i den efterfølgende ynglesæson.