Udsatte næsehorn gør Rusland vildere
Søndag 3. september 2023
Af Jørn Dyhrberg Larsen
Det kan godt være svært at finde næsehornsbillen i Danmark, selvom den er 4 cm lang og dermed er enormt stor. Nu er der gode muligheder for at møde den i det nordsjællandske naturreservat Rusland. Fugleværnsfonden har sat larver ud, som nu skal forpuppe sig til næsehornsbiller og leve i det skovrige reservat.
Næsehornsbillerne i naturreservatet Rusland giver lidt medvind til biodiversiteten i en tid, hvor det de fleste steder går den forkerte vej.
HedeDanmark har givet Fugleværnsfonden et tilbud, som den ikke kunne afslå. En bunke flis. Men ikke en hvilken som helst bunke flis. Næsehornsbillen kan godt finde på at lægge æg i flis, og i bunken på HedeDanmarks adresse blev derfundet nogle meget specielle larver, der havde brug for at finde et nyt hjem. Det var derfor oplagt for billerne at emigrere til Rusland, hvor larverne kan få lov til at vokse sig store og sprede sig til resten af området.
Fandt nye steder at lægge æg
Næsehornsbillen ville oprindeligt have lagt æg i hvidtrøsket løvtræ. Gammelt træ og dødt ved er dog blevet en mangelvare i vores del af verden, fordi stort set alle skove er omdannet til produktionsskove og dødt ved fjernes. Næsehornsbillen har således slået sig på menneskeskabte nicher, tidligere ofte savsmuld på de mindre savværker, men i takt med at disse er blevet lukket, så også flisbunker og lignende.
Når æggene klækker, lever larverne i den formuldende ved, muligvis i flere år, indtil de forpupper sig sidst på sommeren. De voksne biller kommer frem om efteråret, overvintrer nedgravet og kommer frem i slutningen af maj for at finde en mage. De voksne biller kendes på størrelsen, og hannen har det kæmpestore krumme horn på hovedet, som har givet arten sit navn. Hornet bruges til at stange og skubbe andre hanner i parringstiden.
Foto: Martin Sjøstrøm
En bunke flis med næsehornsbillelarver blev i august 2023 sat ud i naturreservatet Rusland
Råddent træ på menuen
For at give en hjælpende hånd til de arter, der skal bruge råddent træ og dødt ved til at overleve, får gamle træer lov til at blive liggende i Rusland.
Samtidig veteraniserer Fugleværnsfonden nogle af træerne for at få dem til at forfalde før tid. Fonden veteraniserer ved ringninger, afbarkning og sprængninger for at efterligne de skader, som træerne får naturligt på grund af lynnedslag, svampeangreb, afrevne grene og skrab fra dyr.
Det, som næsehornsbillens larver godt kan lide at æde, er råddent træ. I Rusland kan larverne æde gamle træstubbe og dødt ved til frokost hver eneste dag. Og der er nok af det, også til kommende generationer.
