Nyord Enge

204.8

hektar

Foto: Nyord Enge, Allan Gudio Nielsen

Nyord Enge er en rasteplads af international betydning. For store flokke af ænder, gæs og vadefugle, udgør engene og havet omkring Nyord et vigtigt stop på trækruten mellem yngleområderne i nord og overvintringsområderne i syd.

Engene er også en livsvigtig yngleplads for flere arter, heriblandt for viben. I løbet af de sidste 20 år er antallet af viber i Danmark mere end halveret. Nyord Enge er et af de få steder i Danmark hvor arten er i fremgang. Årsagen til dette er den målrettede naturpleje på engene, der sikrer kort græs, kokasser og fugtige lavninger, som er af stor betydning for vibeungernes overlevelse

Nyord Enge er et af de største og mest fuglerige strandengsområder i Østdanmark. Knap halvdelen af engene ejes af Fugleværnsfonden, der siden 1971 har opkøbt engarealerne for at bevare dem som et af Danmarks vigtigste levesteder for gæs, ænder og vadefugle.

  • Bedste årstid for besøg

    April-maj og september-oktober. I milde vintre er fuglelivet dog også rigt.

Sådan kommer du dertil

  • Oplev fuglelivet fra fugletårnet: Fugletårnet på Nyord står ca. 1 km efter broen fra Møn til Nyord

Blå Kærhøg

Foto: Blå kærhøg, Allan Gudio Nielsen

  • Forår

  • Sommer

  • Efterår

  • Vinter

Foto: Fjeldvåge på Nyord Enge, Steen E. Jensen

Nyord Enge er en af Østdanmarks største og mest fuglerige strandengslokaliteter. Det skyldes at engene aldrig har været opdyrket, drænet, gødsket eller sprøjtet med ukrudt- eller insektmidler. Dette giver fuglene gode fødemuligheder og ynglebetingelser.

En lige så vigtig årsag til det rige fugleliv er naturforvaltningen, som praktiseres på engene, og her spiller landmændenes kreaturer en vigtig rolle. Kvæget sørger for at holde græsset nede i en højde, der passer ænder og vadefugle. Uden afgræsning og høslæt, vil engene vokse til med et græsdække på 50-150 cm, og her ville der ikke plads til viber, kobbersnepper og de andre strandengsfugle.

Nyord Enge er udpeget af EU som et NATURA 2000-område, hvis naturindhold kræver en særlig bevågenhed og indsats.

Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.

Støt nu

150 kr.

Fuglebevis

250 kr.

Støt os

90682

Group