Nivå Bugt Strandenge
40
hektar
Strandengene ved Nivå Bugt udgør året rundt en vigtig rasteplads for tusinder af fugle, der enten overvintrer eller er på vej nord- eller sydpå. Vadefuglene trækker mod syd allerede fra juni måned og nogle måneder frem. De bruger Nivå Bugt til at tanke op på den lange vej. Tidligt på foråret kommer de tilbage på vej mod de nordlige ynglepladser.
Den lavvandede Nivå Bugt og de smalle strandenge er det eneste område på den danske del af Øresundskysten, hvor vadefugle og andre vandfugle har mulighed for at raste og fouragere. Naturreservatet er derfor en del af en betydningsfuld fuglelokalitet, hvorfra der gennem årene er observeret mere end 200 fuglearter.
Området blev fredet i 1950. Siden 2008 har Fugleværnsfonden forvaltet strandengene efter aftale med Fonden Den Hageske Stiftelse, der ejer engene.
-
Bedste årstid for besøg
Hele året. Kig f.eks. efter det lille blå lyn, isfuglen, der yngler i området. Isfuglen ses året rundt langs kysten og i lergravene lidt inde i landet.
Indgang til naturreservatet
Naturreservatet ligger på Strandvejen, 2990 Nivå, og har ikke et vejnummer. Er du i bil, er der parkeringsmulighed i vejkanten på Strandvejen.
Foto: Vandrikse, Allan Gudio Nielsen
Forår
Sommer
Efterår
Vinter
Strandengene, vandhullerne, rørskoven og åen udgør et hjem for blandt andet:
Mosehornuglen
Mange af de mosehornugler, vi ser i Danmark om vinteren, yngler i det nordlige Skandinavien. Uglen jager ofte synligt midt på dagen, så oplever man en lys ugle på strandengene en kold vinterdag, er det højst sandsynligt en mosehornugle.
Tranen
Sidst i marts høres de første trompeterende kald fra nordtrækkende traner – nu er foråret for alvor på vej. Størst chance har man på klare solrige dage med let til jævn vind fra øst.
Havternen
Hvert forår flyver havternen hele vejen fra sydpolen til den nordlige halvkugle for at yngle. Forår og sommer ser man ofte havternen søge føde i det lave vand langs Nivå Bugten. Allerede i juli begynder havternen sit lange træk sydpå igen.
Edderfuglen
I maj kan man opleve de første ederfuglehunner med unger. Hunnerne søger ofte hinandens selskab, og så sker det undertiden, at unger bliver forbyttet. Der kan derfor være en temmelig skæv fordeling i antallet af unger hos de forskellige hunner.
Mosehornuglen
Mange af de mosehornugler, vi ser i Danmark om vinteren, yngler i det nordlige Skandinavien. Uglen jager ofte synligt midt på dagen, så oplever man en lys ugle på strandengene en kold vinterdag, er det højst sandsynligt en mosehornugle.
Tranen
Sidst i marts høres de første trompeterende kald fra nordtrækkende traner – nu er foråret for alvor på vej. Størst chance har man på klare solrige dage med let til jævn vind fra øst.
Havternen
Hvert forår flyver havternen hele vejen fra sydpolen til den nordlige halvkugle for at yngle. Forår og sommer ser man ofte havternen søge føde i det lave vand langs Nivå Bugten. Allerede i juli begynder havternen sit lange træk sydpå igen.
Edderfuglen
I maj kan man opleve de første ederfuglehunner med unger. Hunnerne søger ofte hinandens selskab, og så sker det undertiden, at unger bliver forbyttet. Der kan derfor være en temmelig skæv fordeling i antallet af unger hos de forskellige hunner.
Foto: Lise Nielsen
Foto: Bo Svensmark
Foto: Bo Svensmark
Foto: Lise Nielsen
Foto: Bo Svensmark
Foto: Bo Svensmark
Tag din kikkert med op i fugletårnet og se det imponerende fugleliv i reservatet. Bemærk, at det er bedst at se på fugle i reservatet fra om eftermiddagen til solnedgang. Når solen drejer vestpå, er der medlys mod øst over området.
I indgangen til naturreservatet findes der informationstavle og reservatfoldere.
Din hund er velkommen, men husk at holde den i snor, og gå venligst ikke på tangen.
Foto: Skotsk højlandskvæg, Jan Skriver
Fugleværnsfondens naturreservat i Nivå afgræsses af både kvæg og heste. Når køerne og hestene græsser, gøder jorden og træder rundt, skaber de bedre livsbetingelser for en bred vifte af arter. På den måde er de med til at øge biodiversiteten i reservatet.
Tagrørene på strandengene vælger vi fra tid til anden at beskære, afbrænde eller rydde, dels for at holde strandengene lave og åbne til gavn for jordrugende vadefugle og dels for at beholde standengenes botaniske værdier.
I den vestligste del af reservatet har der indtil udgangen af 2023 været almindelig konventionel landbrugsdrift. I 2024 overtog Fugleværnsfonden denne del af reservatet, som nu omlægges til varieret natur.
Fugletårnet, bordene og bænkene m.m. vedligeholdes regelmæssigt, og gangstien fra Strandvejen til fugletårnet beskæres ofte, fordi beplantningen langs stien vokser ind over den. Der lægges også flis, så besøgende kan komme nogenlunde tørskoede ud til fugletårnet.
Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.
Støt nu
150 kr.
Fuglebevis
250 kr.
Støt os
90682
