Karmark Engsø

45

hektar

Fugleværnsfonden har med støtte fra Aage V. Jensens Fonde købt et areal på 45 hektar ved Skjern Hovedgaard i Nørreådalen i Midtjylland.

Fondens 24. reservat blev overtaget i april 2023 og hedder Karmark Engsø. Fugleværnsfonden vil beskytte naturen i området, øge biodiversiteten og skabe et fristed for især truede fuglearter.

Vær opmærksom på, at vi endnu ikke har etableret stier, skilte og andre publikumsfaciliteter i reservatet.

Indgang til naturreservatet

  • Karmark Engsø ligger ved Skjern Hovedgaard i Nørreådalen.

    Det er muligt at parkere ved Skjern kirke eller på rastepladsen på Voldstedet, hvorfra den offentlige sti ’Spor i Landskabet’ fører ned til en træbro over Hjorthede bæk. Herfra er der et fint udsyn over reservatet.

Foto: Kvæg på Karmark Engsø, Anna Sünksen

Karmark Engsø har indtil for nylig været i landbrugsdrift, men i 2021 etablerede Viborg Kommune et vådområde på 70 hektar for at reducere udledningen af kvælstof til Randers Fjord. Karmark Engsø udgør en del af dette nye vådområde.

For at hjælpe udviklingen fra landbrugsjord til mere dynamisk og artsrig natur vil fonden f.eks. udgrave små vandhuller, skrabe den næringsrige overjord af i udvalgte områder og sætte græssende dyr ud, så vilkårene for blandt andet viber og nøjsomme, blomstrende urter forbedres. Arter som plettet rørvagtel, vibe, rødben, rødrygget tornskade og blåhals får et godt fristed til at finde føde og yngle, mens gæs og ænder får gode muligheder for at raste.

Lyden af fuglenes sang høres ikke så tit som tidligere. Viben, sanglærken og mange andre arter er sårbare, og der bliver færre af dem. Fordi den vilde natur mangler plads. Dit bidrag går til at beskytte og genoprette den sårbare natur.

Støt nu

150 kr.

Fuglebevis

250 kr.

Støt os

90682

Group

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyheder, ture, fugleviden og guides til dig, der interesserer dig for fugle og natur.